VVS

Alt VVS arbejde, inkl. gulvvarme udføres af Mainz VVS i Tune, hvor vi indledningsvis har haft en god dialog med Arne Sørensen, så god at jeg tilbød han et års gratis hosting af deres website, hvor de på daværende tidspunkt havde problemer. Desuden havde jeg en række input til, hvordan man kunne gøre ting bedre ved et byggeri som vores, inputs han flere gange vendte tilbage til og sagde havde forbedret deres arbejdsgange en del.

Det skal understreges at det generelt har været et godt samarbejde vi har været glade for, men derudover så har vi købt to Køkkenarmaturer, Grohe Minta, direkte af Mainz VVS, her har vi fået mindre god, ja direkte skuffende service…

Problemet var at det er et armatur med slange udtræk og det trak sig ikke tilbage af sig selv. Det skulle man selv putte tilbage var forklaringen fra Mainz til ABC huse. At der var en fjeder på slangen gjorde jo blot at den forklaring ingen mening gav. Det var først da Grohe selv kom ud at kigge på problemet, efter at to forskellige VVS folk fra Mainz havde meldt at intet var galt, at vi fandt ud af, hvad problemet var. Det viste sig at de ikke fungerede optimalt, fordi begge armaturer var fejlmonterede.

Derudover er det ene ikke blevet monteret ordenligt til bordpladen, så det kan efter mindre end et år dreje nærmest 180grader rundt, dette forsømte man at rette op på, da man i december 2011, i forbindelse med 1 års gennemgang, var forbi og lave andre ting, trods det var nævnt i telefonen forud for besøget. Efter ABC-huse gik konkurs er Mainz VVS ikke længere forpligtet til at udføre div. udbedringer vedr. byggeriet, vi blev dog lovet at man ville kigge forbi, når man alligevel var i Dragør (der kører man nærmest døren forbi, vi snakker en omvej på max. 2 km.) og fastspænde armaturet, da det var en forglemmelse fra deres side at det ikke blev gjort ved 1 års gennemgangen. Det er dog aldrig sket. En VVS ven var forbi en dag og brugte 2 minutter på at ringe til Grohe, man skulle bare løfte hele hanen, så kunne man spænde armaturet fast for oven, simple as that…

Mainz-VVS
Industrihegnet 8b
4030 Tune
Tlf.: 4613 8301
vvsmainz.dk

6 thoughts on “VVS

  1. Efter konkursen oplever vi desværre en kedelig service fra Mainz VVS. Vi har i Juni 2012 konstateret at overfladen skaller af den ene tud, så vi laver en reklamation pr. telefon og e-mail, hvor vi medsender billede af problemet. Siden har vi intet hørt! Vi har rykket for svar adskillige gange på e-mail og mindst ti gange har vi lagt besked på telefon eller til telefonpasseren. Således har vi ringet og lagt besked 17/10, 22/10 og igen i dag. Nu afventer vi spændt, hvornår der kommer en reaktion fra sælgeren Mainz VVS. Varen er købt direkte hos Mainz VVS og derfor ikke omfattet af konkursen, er under 2 år gammel, så der burde jo være garanti endnu skulle man som forbruger mene.

  2. Da vi stadig ikke har hørt fra Arne Sørensen fra Mainz VVS, har vi d.d. sendt denne mail:

    Til Arne Sørensen

    Jeg har siden nedenstående mail blev skrevet ringet og lagt besked på følgende datoer:

    30/8
    12/9
    17/10
    22/10
    24/10
    26/10

    UDEN at have modtaget nogen former for respons.

    Skal vi forstå den manglende respons således at Mainz VVS ikke overholder købeloven? Der er mig bekendt to års reklamationsret på de Grohe Minta Armaturer vi har købt direkte af Mainz VVS og derfor ikke kan ignoreres som en ting leveret via vores byggeri med konkursramte ABC huse.

    Vi forventer at reklamationen tages seriøst og snarest udbedres!

    Mvh
    Kim Stegenborg Madsen
    Moselundvej 5
    2770 Kastrup
    Tlf. xxxx xxxx (sløret)

    On 2012-08-28T18:14:19 CEST, Kim Emax Stegenborg Madsen wrote:
    > Hej Arne
    >
    > Kan det virkelig være rigtigt at jeg skal rykke igen og igen for
    > nedenstående? Jeg har snakket i telefon med dig forud for min mail
    > af 20. juni, dvs. for over to måneder siden og jeg har rykket for svar
    > igen for en måned siden.
    >
    > Vær venlig at få udbedret reklamationen som vi må antage er accepteret
    > idet der ikke er gjort indsigelser.
    >
    > Mvh
    > Kim Stegenborg Madsen
    > Moselundvej 5
    > 2770 Kastrup

  3. Den mail hjalp tilsyneladende, Grohe ringede for 5 minutter siden og tud inkl. slange ombyttes, så er det bare monteringen vi skal have på plads med Mainz VVS, det kræver så stadig en form for dialog omkring reklamationen… Vi venter spændt.

  4. Præcis en time senere ringer Arne Sørensen fra Mainz VVS, han giver Grohe skylden, det er dem, der har syltet tingene i fire måneder mener han. Han kan dog ikke forklare mig, hvorfor han ikke har informeret mig om at han har sendt sagen videre, når jeg nu har mailet ham 3 gange og ringet og lagt besked over 10 gange? Anyway, han kommer ikke ud og monterer noget som helst før han ved, hvem der betaler det “de kunne jo bare levere et ordenligt produkt fra starten” siger han om Grohe og henviser mig til dem. Jeg siger at jeg ikke er helt sikker på at det er i overensstemmelse med købeloven at henvise til leverandøren, men jeg må jo kontakte dem på mandag. Arne har tabt en del penge på ABC huses konkurs, så på sin vis forstår jeg ham godt…

    • En lille update. Trods gentagende henvendelser til den leverandør, der har solgt armaturet til Mainz VVS (og som har købt det af Grohe), er der stadig ingen løsning…

  5. Vores gulvvarme er stået af, det viser sig at være kontrolpanelet, der er helt dødt og så klapper alle telestater sammen og lukker helt af for vandet. Der skal et nyt kontrolpanel til, 2 mdr. efter garantien udløb, øv!
    Arne fra Mainz VVS hjælper os fint på vej med råd og vejledning, da vi selv monterer et nyt… Det virker ikke så svært, selvom der skal parres 10 trådløse enheder til det nye kontrolpanel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Validering * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.