El

Vi har fået installeret Fuga wireless tryk fra LK og det er smart på den måde at der sidder et relæ på loftet og så sætter man en afbryder op på væggen, hvor man synes det passer bedst. Afbryderen sender trådløst tænd/sluk eller dæmp/øg lysstyrke signaler til relæet på loftet. Desværre er der også et par mindre smarte ting ved det, som vi ikke blev oplyst af hverken elektrikere eller entreprenør:
1. relæ og afbryder skal parres ved at man skal klikke på begge enheder, det har man et minut til, nemmest her er så at tage kontakten med på loftet.
2. Det sker af og til at parringen dør, så må man parre dem på ny, i skrivende stund har vi mistet lysdæmper funktionaliteten i entreen. På 2½ år er dette vel sket i alt ti gange.3. Der skal mindst 20W spænding til, ellers slukker de ikke ordenligt, så ingen sparepærer eller så mange på at man runder 20W.
Men da vi skulle bruge en afbryder til havebelysning, der var det smart at man kunne sætte et relæ bagerst i baghaven og slukke inde fra stuen. Så der er både for og imod.
Derudover har vi efter 3 år 2 lampeudtag, der er blevet defekte. Det ene tænder og slukker selv med 5 sekunders interval. Det anden klikker, når man tænder, men der kommer ikke strøm ud. Vi står i en skidt situation eftersom vi ikke har kvitteringer på, hvor disse er købt og det kræver producenten Schneider meget belejligt…

TIP! Hvis i så meget som overvejer at få lys i udhænget på et eller andet tidspunkt, så smut i Harald Nyborg med det samme og køb 100m udendørs kabel og læg det op i udhænget hele vejen rundt om huset _før_ udhængsbrædderne bliver sat op, det koster jer max. 500,- og det sparer jer for _mange_ timers arbejde.
Tænk også over, hvor i vil have højtalere inden der sættes loft op, det er _meget_ nemmere at trække ledninger før loftet lukkes til 🙂

El enterprisen bliver udført af Vigersted EL ApS, hvor vi har haft en fin dialog med Michael Chiamchanthuek i forbindelse med at vi har vores egen “hus elektriker” APJ El, der skal lave alle indvendige spots, samt TV og internet installationer. Det fungerede særdeles godt og vi kan varmt anbefale Vigersted El ApS, der også efter ABC huses konkurs har været imødekommende, når man har givet dem et kald.

Anderledes har det været med APJ el, vi har efterfølgende haft nogle udfordringer med LK wireless lampeudtag, f.eks. to, der spontant tændte og slukkede, andre der helt holdt op med at virke. Peter Tömörkenyi fra APJ stak os en plade om at Schneider Electric, der varetager LK produkter i Danmark var “pisseligeglade”, men det viste sig at de havde aldrig modtaget en reklamation fra APJ. Efter lidt dialog, hvor de kunne se de mange mails, der havde været med APJ, tog Schneider i stedet selv ansvar og stillede med 2 mand, der udskiftede ca. 20 relæer, der ville have kostet os ca. 15.000,- + arbejdstid, hvis vi selv skulle have betalt for dette. Så stor ros til Schneider for god kundeservice… APJ? Well…

Vigersted El aps.
Rusgårds Bakke 40
4100 Ringsted
Tlf. 57 5252 57
vigersted-el.dk

APJ El-anlæg A/S
Vallensbækvej 47
2605 Brøndby
Telefon 44 916 916
apjel.dk

7 thoughts on “El

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Validering * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.