Vores typehus projekt med ABC-huse i Roskilde

Her kan du læse om vores byggeforløb og erfaringer med ABC huse fra Roskilde, før, under og efter byggeriet af vores hus på Moselundvej i Tårnby/Kastrup.

Vi havde underskrevet kontrakten d. 30/4-2010 og huset skulle stå klar til indflytning præcis 7 mdr. senere d. 30/11-2010, det blev dog til 10/12-2010, hvor det eneste af carporten der var lavet var fundamentet. Carporten blev først leveret midt i april 2011, og her havde vi stadig “glæde” af malerne, der først fik lukket deres opgaver i Juni.

Update September 2013: Januar 2012 gik ABC-huse desværre konkurs, vi nåede lige at have 1 års gennemgang, og fik udført det meste på listen. ABC huse havde, efter kontrakt underskrivelse, flyttet deres forsikringer til Codan forsikring og de har gennemført endnu en 1 års gennemgang og vil lave en 5 års gennemgang, når den tid kommer.

Står du og vil kaste dig ud i et projekt som vores med et typehusfirma, så kan vi anbefale dig at tage kontakt til Erik KoteWitz fra Huskompagniet på 4677 3996 eller mobil:  6161 4951 – vi havde i første omgang skrevet kontrakt med Erik og Interbyg som firmaet hed før, men måtte annullere denne pga. vi ikke kunne få en fritliggende carport. I dag kan vi godt ærgre os over at vi ikke byggede med Interbyg, for vi har hørt godt om dem fra flere andre, der har bygget med dem og der har været mere styr på tingene der end det vi har oplevet.

Kim Stegenborg Madsen
masterminds.dk – Vi tænker IT for dig…

4 tanker om “Vores typehus projekt med ABC-huse i Roskilde

  1. Til jeres orientering Så er ABC HUSE gået konkurs, så man kan ikke få lavet 1 og 5 års gennemgang for fejl og mangler i følge kurator

    Med venlig Hilsen

    René

    • Tak for info, jeg havde allerede fået en mail om konkursen fra Jan d. 3/1., men sjovt nok så spurgte jeg ham i forbindelse med 1 års gennemgang, hvor vi stod, hvis han gik konkurs (efter han havde informeret os om at han havde fyret begge sine projektledere) og svaret var at vi var dækket via byggeskadeforsikringen. Jeg er i skrivende stund i gang med at udfærdige skadesanmeldelsen til Codan. Jeg var så heldig at få navnet på det nye forsikringsselskab ud af ham, for trods gentagende rykkere (meget symptomatisk) har jeg aldrig fået den nye police, så vi har kun en over TopDanmark.

    • Mht. 1 og 5 års gennemgang, så har Codan i vores tilfælde selv rettet henvendelse om at lave disse (dvs. 1 års gennemgang, da huset nu er to år gammelt)

  2. Ventilation i nye huse er et must! De er i dag så tætte at det er svært at komme af med varmen og fugten, i vores hus er der nemt 25 grader indendørs på ikke specielt varme sommerdage, og det selvom vi har et ventilationsanlæg. Om vinteren er det også rigtigt lækkert at have, da det tager varmen fra bryggers, bade og køkken og omfordeler den til de øvrige rum (varmegenvinding). Men der er andre goder ved at få et sådan: Vi har haft besøg af flere venner, der er voldsomt allergiske overfor katte, som har siddet her i flere timer uden at mærke noget som helst til deres allergi.

    Vi har et Nilan Comfort 300 i vores hus og det er vi rigtig godt tilfredse med. Det kan du læse mere om her: http://emax.dk/abc-huse/ventilation/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Validering * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.